tirsdag den 27. marts 2012

Suzanne Collins: Dødsspillet

Jeg havde ikke hørt om denne bog, før jeg så traileren til filmen Hunger Games. Men jeg kunne forstå på traileren, at det var en virkelig bestseller, måtte jeg hellere undersøge det.

Så til trods for at jeg ikke er en 16-årig teenagepige, gik jeg i gang med at læse bogen. Jeg må jo følge lidt med inden for mit fag.

Og jeg fløj lige igennem den - den er ikke ret tyk og heller ikke svær at læse. Jeg forstår fuldt ud fascinationen. Bogen foregår i fremtidens Amerika. Befolkningen lever undertrykte opdelt i distrikter. Hvert år afholdes dødsspillet, hvor 24 tennagere på bogstaveligste forstand kæmper til døden - last man standing erklæres som vinderen.
Vi følger en af repræsentanterne fra Distrikt 12 Kattua Everdeen. Det ikke en en kompliceret historie - og den også er forudsige sine steder. Men den har både den store historie - og den lille historie. Historien om samfundet, som det er kommet til at se - og historien om pigen og hendes udvikling.

Og selv om jeg måske ikke er den oprindelige målgrupppe - så skal jeg også læse de 2 fortsættelser. Man er rigtig godt underholdet - en rigtig pageturner.

Ingen kommentarer: