mandag den 26. december 2011

David Nicholls: Samme dag næste år

I Samme dag næste år følger vi Emma og Dexter på den samme dag fra slutningen af 1980'erne til midten af 2000'erne.

I første kapitel i bogen har de lige mødt hinanden, og de ender med at blive bedste venner. Vi følger alle deres kvaler gennem årene - både sammen og hver for sig. Livet er nemlig en rutsjebane for dem begge, men de har altid hinanden.

De virker fint, at man kun ser deres liv en dag om året - på ingen måde konstrueret. Det er tilfældige dage, der slås ned på - dage der fint illustrerer, hvordan både Emma og Dexters liv udvikler sig.

Det er en fin bog med adskillige overraskende og uventede tvist og drejninger. En bog der fortæller om livet, som det er.

Ingen kommentarer: