lørdag den 29. oktober 2011

Zoë Ferraris: Slørets by

Bogen er en fortsættelse til Den sidste Sura og er endnu en krimi, der foregår i Saudi Arabien.

Vi møder endnu engang retsmedicineren Katya og ørkenguiden Nayir. De kaster sig endnu engang ud i opklaringen af mordet på en ung kvinde. Det er ikke krimiintrigen, der er drivkraften bag disse bøger. Det er fortællingen om det saudiarabiske samfund, om religiøsiteten, om forholdet mellem mænd og kvinder, om kvindernes forsøg på at frigøre sig og om alt det, der foregår, når det religiøse politi vender ryggen til.

Det er rigtig spændende at læse om Saudi Arabien, men samtidig også ret skræmmende at tænke på, hvilke forhold kvinderne i landet lever under i det 21. århundrede.

Jeg glæder mig til at læse den næste bog i serien, der udkommer på engelsk næste - og ikke mindst til at se, hvordan forholdet mellem Katya og Nayir udvikler sig.

Ingen kommentarer: