Denne bog var netop, hvad jeg havde brug for - lidt uforpligtende chick-litt.
Jill Mansell er en af de forholdsvis nye forfattere, der er kommet frem inden for genren, og jeg synes, hun er et fint bekendtskab. Hun er ikke helt oppe på siden af Marian Keyes, men hun hører til i den bedre ende af spektret.
Denne bog handler om Tilly, der siger sit job op i London og flytter til en mindre by på landet, hvilket også vil sige, at hun flytter til den lokale sladder... Her møder hun straks byens største hjerteknuser.
En ganske underholdende bog, der gør, hvad den skal inden for genren.
søndag den 27. marts 2011
søndag den 20. marts 2011
Sofi Oksanen: Renselse
Jeg ville normalt ikke læse en finsk vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, men efterhånden som flere og flere spurgte efter Renselse blev jeg nysgerrig - og skrev mig selv op til den.
Det er en grufuld historie, der foregår i Estland delvis i slutningen af 1940'erne/starten af 1950'erne og lige efter Sovjetunionens sammenbrud. Hovedpersonen er Aliide, der har været grueligt meget igennem i sit liv. Vi får en beskrivelse af, hvordan Sovjetunionen behandlede sine egne borgere - og ikke mindst, hvad det kunne drive folk til. Samtidig får vi i nutidshistorien et indblik i handlen med kvinder.
Det er en fin bog, og den er let at læse og forstå, men jeg blev ikke helt grebet af den. Der er en præmis i historien, som jeg finder noget urealistisk, og derfor kan jeg ikke være mere entusiatisk omkring bogen. Hvilket er en skam, da historien om det sovjetiske samfund fortjener at blive fortalt - og mindst hørt.
Det er en grufuld historie, der foregår i Estland delvis i slutningen af 1940'erne/starten af 1950'erne og lige efter Sovjetunionens sammenbrud. Hovedpersonen er Aliide, der har været grueligt meget igennem i sit liv. Vi får en beskrivelse af, hvordan Sovjetunionen behandlede sine egne borgere - og ikke mindst, hvad det kunne drive folk til. Samtidig får vi i nutidshistorien et indblik i handlen med kvinder.
Det er en fin bog, og den er let at læse og forstå, men jeg blev ikke helt grebet af den. Der er en præmis i historien, som jeg finder noget urealistisk, og derfor kan jeg ikke være mere entusiatisk omkring bogen. Hvilket er en skam, da historien om det sovjetiske samfund fortjener at blive fortalt - og mindst hørt.
Abonner på:
Opslag (Atom)