mandag den 20. september 2010

Andrea Busfield: Født i skyggernes tid

Bogen foregår i nutidens Afghanistan - og dens fortæller er den 11-årige Fawad. Hans mor får arbejde for en engelsk kvinde, og de flytter ind i hendes hun, hvor der også 2 andre vesterlændinge. Fawad beskriver nu hverdagen set fra hans synsvinkel.

Der er efter min mening ikke den store handling i bogen - den er mere en række beskrivelser af begivenheder, som sandsynligvis er hverdag i Afghanistan. Alt set fra et afghansk barns synsvinkel, hvorfor der er en del pudsigheder, men også en del redegørelser for afghansk tankegang sat overfor vestlig tankegang.

En ok bog, men på ingen måde på højde med Drageløberen.

tirsdag den 7. september 2010

Thomas Enger: Skindød

Sidste nye skud på den skandinaviske krimistamme, denne gang fra Norge.

Hovedpersonen er Journalisten Henning Juul, der har været ude for en stor personllig tragedie. Han er netop vendt tilbage på arbejdet, da der sker et opsigtsvækkende mord, han bliver sat til at dække for sin avis.

Dette er første bind i en serie på 6, hvor der helt klart ligges op til, at vi skal høre mere om Henning Juuls personlige tragedie. Der ligges også op til, at en del af persongalleriet kommer til at gå igen i bøgerne.

Bogen er en ganske udmærket krimi, der ikke skiller sig specielt ud fra de andre krimier, der findes på markedet.