tirsdag den 22. juni 2010

Frank Esmann: Døden indhenter jer

Læst samtidig med jeg har set fodbold-vm med det ene øje. Og det kan man egentlig godt med denne bog uden at gå glip af noget.

Bogen handler om den tophemmelige Sektion 2 i de internationale efterretningsvæsener - med dansk øverstkommanderende. De skal i denne bog forhindre at attentat imod et mellemøstligt fredsmøde i Diamanten i København.

Man følger alle sider i denne sag - efterretningsagenter og attentatmand. Bogen er ganske gennemsnitlig inden for sin genre og skiller sig ikke rigtig ud på nogen måde.

Hurtigt læst - og sikkert også hurtigt glemt igen

onsdag den 2. juni 2010

Bernhard Schlink: Højtlæseren

Jeg så filmen The Reader den anden dag, og så ville jeg da lige læse bogen også. Der er ikke stor forskel på handlingen i de to, men man får nogle tanker med i bogen.

Bogen handler om Michael, der som 15-årig møder den noget ældre Hanna og indleder et forhold til hende. Pludselig forsvinde hun, og han ser hende først igen mange år senere...

Da filmen og bogen ligger så tæt op ad hinanden, havde jeg ikke den store glæde ved at læse bogen, da filmen stadig står tydeligt for mig. Men det skal siges, det er en ganske udmærket bog, der tager emner op omkring 2. verdenskrig og hele skyldsspørgsmålet.

Jeg kan anbefale både bogen og filmen.