Jeg har læst forfatterens bog Nordkraft, som, jeg synes, er en fantastisk bog. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at læse hans Afrika-trilogi, men så hørte jeg fra en kritiker, at der er et ægte storværk - og derfor besluttede jeg, at den må jeg nok læse.
Nu er jeg så færdig med første bind Eksil - og jeg må indrømme, at jeg synes specielt godt om den.
Bogen foregår over 3 år og handler om Samantha, der ved bogens begyndelse er 15. Hun har siden, hun var 3, boet i Tanzania. Alt i Samanthas liv er i forfald - inklusiv hende selv. Omdrejningspunkterne i hendes liv er sex, alkohol og stoffer. Jeg bliver ret hurtigt træt af beskrivelserne af Samanthas liv, og jeg finder hende ret irriterende, selv om hun burde vøkke min sympati. Samtidig mangler jeg et "rigtigt" plot i bogen - noget der kunne drive mig frem gennem den. Jeg blev ret hurtigt træt af beskrivelsere af Samatha og hendes liv.
Jeg læser nok de 2 sidste bind i trilogien også - men pt. holder jeg en lille pause fra dem.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar