onsdag den 2. september 2009

John Carlin: Mandelas sejr

Da jeg er en meget stor beundre af Nelson Mandela, måtte jeg selvfølgelig læse denne bog.

Bogen fortæller om verdensmesterskaberne i Rygby i 1995, der var med til at forene det sorte og det hvide Sydafrika. Bogen bygger på interviews med de involverede personer.

Der startes først med en beskrivelse af, hvordan det gik til, at Mandela blev løsladt. Herefter følger en beskrivelse af, hvordan stemningen var i landet efter det første frie valg - og af hvor tæt det var på, at Sydafrika blev kastet ud i en borgerkrig. Det blev forhindret af en meget klog leder og en rygbykamp.

Det er en helt fantastisk bog, der beskriver en helt fantastisk begivenhed. Man får også en indtryk af, hvor karismatisk Nelson Mandela er, og hvor politisk intelligent han også er.

Jeg kan varmt anbefale bogen til alle.

Ingen kommentarer: