Belinda Olsson: Reporter i chok: Gravid

Svensk chick-litt uden dog at være det alt for meget.

Bogen handler om journalisten Agata, der til sin store overraskelse opdager, at hun er gravid. Selv om hun ikke kan fordrage børn, beslutter hun sig til at få det. Hendes kæreste, der er lærer, er helt vild med ideen.

Selv ser Agata ingen forhindring i at gøre karriere samtidig med, at hun er gravid. Derfor kan man sige, at bogen kommer til at handle en del om det at være kvinde og skulle træffe alle disse beslutninger.

Jeg synes, det er en ok bog, der i hvert fald synes, det er ok, at kvinder både får børn og gør karriere samtidig.

Simon Beckett: De dødes hvisken

I denne bog vender David Hunter tilbage - denne gang i USA.

Under et besøg hos en gammel ven, bliver Hunter involveret i en mordefterforskning, hvor ligene vælter frem. Faktisk er det lige ved at være i overkanten efter min mening. Og som sædvanlig bliver Hunter personligt involveret, da personer omkring ham forsvinder...

Nu er det 3. bog i serien, og jeg synes, det er ved at være lidt banalt, at alt det dramatiske skal ske omkring Hunter personligt. Selv i hans job er der vel grænser for, hvad en mand kan blive udsat for.

Men det er en ganske udmærket krimi, og jeg havde i hvert fald ikke gættet mig frem til slutningen.

Freya North: Cat

Faldt tilfældigt over denne bog på Amazon. Og når der findes en chick-litt bog, der foregår under Tour de France og også handler om løbet, så havde jeg ligesom ikke andet valg end at købe den.

Bogens hovedperson er Cat, der er journalist og dækker Touren. Herudover følger vi en masse andre personer: ryttere, læger, soigneurs, sportsdirektører og lignende. alle hovedpersonerne er fiktive - det samme gælder cykelholdene. Mens rigtige ryttere vinder etaper og lignende. Bjarne Riis' berømte kastetur med enkeltstartscykel findes også i bogen - denne gang bliver den blot udført af en af de fiktive personer.

Det er jo ikke stor litteratur - og langt fra det bedste chock-litt, der findes, men jeg slugte bogen. Og når man læser den samtidig med, at man følger den rigtige Tour, er det helt fantastisk.

Juan Gomes-Jurado: Kontrakt med Gud

CIA-præsten fader Fowler fra bogen Spion for Gud er tilbage. Denne gang er han endt på en ekspedition, der leder efter Pagtens Ark. Sammen med den anden hovedperson journalisten Andrea prøver han at finde hoved og hale i alle de uforudsete ting, der sker på ekspeditionen - bl.a. er der utroligt mange dødsfald.

Ekspeditionen står af en broget flok med hver deres mission. Her er repræsentanter for Vatikanet, Mossad, islamister med flere.

Jeg synes, historien er lidt banal, og den fænger ikke på samme måde som forgængeren gjorde. Og specielt er slutningen virkelig corny.

Jeg har læst bedre spændingsromaner, men også værre. Denne kan vist siges at være i kategorien den bløde mellemvare.

Josh Bazell: Exgangster

Bogen handler om en tidligere mafia hit-man, der nu er under vidnebeskyttelse og arbejder som læge på et hospital. En dag kommer der en patient, der genkender ham...

Bogen fortæller skiftevis nutidens historie, som kun foregår over en dag og fortiden, hvor man hører, hvordan det gik til, at hovedpersonen blev hit-man.

Jeg synes, det er en lidt åndsvag bog, som jeg ikke følte mig rigtig underholdt af.

Leif GW Persson: Falder frit som i en drøm

Leif GW Persson skriver nogle fantastiske bøger. Det kommer jeg i tanke om, hver gang jeg læser en af dem.

Noget af det sjove ved hans bøger er, at det er de samme personer, der går igen i dem alle, uden bøgerne nødvendigvis hænger sammen. Og hovedpersonen skifter også fra bog til bog. Det er også dejligt, at hans personer er nuancerede - måske lige med undtagelse af den berygtede Bäckström.

I denne bog kaster politifolkene sig over en opklaring af Olof Palme mordet. Et mord, som forfatteren beskrev i en af sine tidligere bøger medmorder og det hele. Derfor ved man som læser godt, hvad det er politiet skal finde frem til, og det gør det meget spændende at følge veje og vildveje i efterforskningen.

Jeg kan anbefale alle Leif GW Perssons bøger - dog vil jeg mener, de skal læses i den rækkefølge, de er blevet udgivet. Så får man mest ud af spillet mellem de forskellige begivenheder.