onsdag den 26. november 2008

Kenneth Carlsen: Alene på banen

Som en der følger meget med i tennis, var jeg selvfølgelog nød til at læse Kenneth Carlsens nye biografi.

Sådanne biografier har det af og til med at blive lidt for private, lidt for selvrosende eller lidt for meget takkekort til forældre, trænere, venner eller lignende. Der sker dog ikke i denne bog. Selvfølgelig fortæller Kennneth Carlsen om, hvilken god barndom har haft, men han gør det i så afmålte doser, at man ikke når kvalmegrænsen.

Ellers giver bogen et meget godt indblik i, hvordan det er at være professionel tennisspiller lige rangeret lige under de allerbedste i verden. Der fortælles meget ærligt, også om nogle af de dårlige sider - bl.a. hans mange manier.

Hvis man vil læse en god sportsbiografi, kan man sagtens give sig i kast med Kenneth Carlsens bog. Her bliver man ikke snydt.

tirsdag den 18. november 2008

Patti Callahan Henry: I månens skær

En rigtig dameroman af en amerikansk forfatter, jeg ikke har hørt om før.

Jeg fløj gennem bogen lige indtil de sidst 60 sider, som jeg synes gik utroligt trægt. Sandsynligvis fordi første del af bogen var handling - mens den sidste del var tanker og reflektioner.

Der er tale om en af de bedre dameromaner, hvor der er noget konkret og seriøst indhold, og hvor man ikke kan gætte slutningen efter de første 50 sider.

Historien handler om Amy, hvis søn kommer hjem med sin første seriøse kæreste. Kærestens far viser sig at være hendes store ungdomskærlighed, der pludselig forsvandt uden et ord og knuste hendes hjerte...
Hele historien er nu centreret om, hvad der sker, når de kommer ind i hinandens liv igen.

Udmærker roman der er hurtigt læst.

søndag den 16. november 2008

David Baldacci: Geniets hemmelighed

Endnu en amerikansk tju-bang bog, hvor det går over stok og sten - og hvor hovedpersonerne flere gange undervejs er ved at miste livet.

Man er godt underholdt undervejs, hvis man kan leve med, at plottet i sådanne bøger er lidt fantasifulde. Når jeg læser sådanne bøger, er det numest for at blive godt underholdt - og ikke skulle tænke for meget over tingene. Og det leverer Baldacci hver gang. Der er langt til de skandinaviske spændingsbøger, og hvis man ønsker et gran af realisme, så skal man finde den et andet sted.

I denne bog møder vi et gammelt makkepar Sean og Michelle, som optræder i et par andre bøger. De roder sig som sædvanlig ud i en eller anden kompliceret sag, som de skal løse. Og personlige problemer mangler heller ikke ligefrem. Det hele ender mestendels godt - og nu venter jeg bare på at finde ud af, hvor mange bøger, der skal gå, før de får hinanden.

søndag den 9. november 2008

Daniel Silva: I hemmelig tjeneste

Bogen fortsætter, hvor de første bind i serien slap.Denne gang foregår handlingen i England, Holland og Danmark.

Som sædvanlig er det isalmistiske terrorister, der er på spil - og som sædvanlig er det kun israelerne, der kan klare ærter, da alle andre lande i den vestlige verden er for blødsødne og eftergivende.

Spændingshistorien er der ikke noget i vejen med, men jeg kan ikke lade være med at blive provokeret af, at de europæiske lande bliver omtalt så lidt flatterende. Det er hele den europæiske tankemåde, der bliver trampet på. Moralen synes at være, at når man står over terrorister, der er villige til at bruge alle midler, så skal ´man som demokratisk samfund også være villig til at bruge alle midler.

onsdag den 5. november 2008

Lars Johansson: Signe

En fantastisk og virkelig historie om en ung dansk kvinde, der under krigen forelsker sig i en tysk soldat, og i 1945 beslutter sig for, at det er en glimrende ide at rejse ned gennem Tyskland for at være sammen med ham i Tjekkoslovakiet.

Dette betyder selvfølgelig, at hovedpersonen Signe hurtigt kommer til at befinde sig i nogle af verdenshistoriens brændpunkter. Hun er ved Dredsen ved bombadementet af byen, hun flygter fra russerne, hun bliver befriet af amerikanerne osv.

Det er en historie om en stor passion og om viljen til at overleve. Det er også en historie, hvor man undervejs flere gange bliver træt af hovedpersonen - og kan finde hende lidt naiv. Men i 2008 er det selvfølgelig også lettere at forholde sig til situationen, end det var i 1945.

Bogen giver ligeledes et godt indblik i forholdene i Tyskland i 1945/46/47.