Henrik Desmond: Dødens kredsløb

Anden bog i den nye danske spændingsserie om firmaet/den hemmelige organisation Plan B, der er nedsat af statsministeren uden om alle ret- og kontrolinstanser.
Og der er spænding på lige fra begyndelsen, hvor hovedpersonen Morten er taget på forretningsrejse til Sarajevo, hvor det lykkedes ham at blive skudt. Herfra går det videre i Danmark, og intrigen involverer meget, såsom en dræbt østeuropæisk luder, en stjålet supercomputer fra DTU, den jugoslaviske borgerkrig, PET og den russiske mafia.
Bogen er rigtig god, og jeg glæder mig til næste bind i serien udkommer.

Lloyd Jones: Mister Pip

Lille roman, der foregår på Stillehavsøen Bougainville i skyggen af en selvstændighedskrig.
Bogen bliver fortalt af pigen Mathilde, der er en af de indfødte på øen. Der findes kun en hvis mand på øen, mr. Watts, der agerer skolelærer for børnene. Ikke at han er kvalificeret til det - det eneste han har virkelig forstand på er Dickens, hvilket resulterer i, at han læse Store Forventninger af Dickens højt for børnene.
Mathilde identificerer sig kraftigt med bogens hovedperson Pip, hvilket senere skal vise sig at få fatale følger.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om bogen. Den har ikke gjort noget videre indtryk på mig. Sandsynligvis en bog, jeg hurtigt vil glemme igen.

Chris Ryan: Det ultimative våben

Jeg har aldrig læst en Chris Ryan bog før, så jeg var lidt spændt på, om det var mere end bare en soldater-i-kamp-bog. Og det var det ikke.
Chris Ryan har en fortid i SAS, og han skriver om en tidligere og en nuværende SAS-soldat på undercovertur i Irak, mens invasionen går igang.
Nu har jeg ingen mulighed for at vurdere, hvor realistisk beskrivelserne af slåskampene er - men selve plottet virker lidt farverigt og ikke helt realistisk. Men der er aktion for alle pengene, og man er godt underholdt de par timer, det tager at læse bogen.
En rigtig drengerøvsbog for alle med hang til militæret og en gang røvfuld.

Markus Zusak: Bogtyven

Bogtyven er en anderledes bog, hvor Døden optræder som fortæller.
Bogen foregår i Tyskland under 2. verdenskrig, og vi følger en pige, der i løbet af bogen lærer at læse og skrive. Det lyder banalt, men er det ikke. Det er rammen for fortællingen om Tyskland under krigen set fra en lille landsby. Ord og bøger spiller en vigtig rolle i bogen - og hvad de kan betyde for mennesker.
Jeg ved ikke, hvordan bogen ville virker, hvis man ikke vidste noget om krigen på forhånd - men den virker rigtig godt, hvis man har lidt kendskab til krigen. Krigen bliver ikke beskrevet direkte, men indirekte bliver der fortalt en masse.
Boger er anbefalelsesværdig.

Henrik Desmond: Den udvalgte

Optakten til en ny dansk spændingsserie - af de bedre, hvis begyndelsen holder, hvad den lover.
Hele denne bog er nærmest en slags optakt.
Man følger, hvordan hovedpersonen bliver rekrutteret af en tophemmelig organisation nedsat af statsministeren uden om alle kontrolorganer. Hovedpersonen ved ikke, han er ved at blive rekrutteret - han han bare søgt et job i en kommunikationsvirksomhed.
Undervejs i bogen udsættes han for alle mulige hændelser, der skal teste, hvordan han reagerer i forskellige pressede situationer.
Mere når der ikke at ske - hvilket sådan set også er nok. Men jeg regner med, at der bliver skruet op for både action og spænding i næste bog, som allerede er udkommet.

Åsne Seierstad: Englen i Groznyj

Jeg besluttede at læse denne bog efter at have læst en spændingsroman, der involverede tjetjenske terrorister. Jeg mente, det var relevant at finde ud af noget om forholdene i Tjetjenien, som jeg ikke vidste så meget om på forhånd.
Jeg forventede på forhånd at bliver foraget - og det blev jeg også.
Jeg troede, der stadigvæk var krigshandlinger i Tjetjenien, men det er ikke det indtryk bogen giver. Tilgengæld giver den indtryk af, at der nærmest er oprettet en diktaturstat i staten. Godkendt af Putin, da det er ham, der har indsat præsidenten i Tjetjenien.
Det er også enormt svært ikke at blive foraget over forholdene i Rusland - og holdningen blandt almindelige russere til Tjetjenien. Bogen giver ikke ligefrem indtryk af, at Rusland er et demokrati i vestlig forstand. Det kommer ikke som nogen overraskelse, men jeg har fået et dårligere indtryk af Rusland gennem bogen, end jeg havde på forhånd.
Jeg kan anbefale bogen, hvis man gerne vil vide noget mere om, hvordan det står til i det russiske og i det tjetjenske samfund.