Selv om jeg normalt ikke gider læse krimier, så hænder det af og til, at jeg alligevel gør det. Og denne er bestemt en af de bedre.
Nu er jeg rigtig dårlig til at gætte plots, medmindre de er skæret fuldstændig ud i pap, og gerningsmanden kom da også noget bag på mig i denne bog.
Historien er bygget op over et klassisk krimiplot - hovedperson med tragisk fortid er flygtet til lille landsby for at komme væk og glemme, men må alligevel huske, da der lige pludselig dukker et lig op. I denne bog er det en retsmediciner, der er flygtet fra både sit tidligere liv og sit job, men med et lig er det jo meget naturligt, at en retsmediciner bliver inddraget.
Det er en god krimi, og man er godt underholdt. Og den kan det, som en rigtig krimi skal kunne - man læse hele tiden videre.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar