Den selvstændige fortsættelse til Jan Guillous tempelriddertrilogi. Jeg vil dog ikke anbefale at læse den selvstændigt, da man får en bedre forståelse for tiden og personerne, hvis man læser trilogien først.
Bogen her lever ikke helt op til trilogiens 3 bind. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det er, der gør det. Men jeg tror, det er fordi, den handler for meget om de politiske magtkampe i middelalderens Sverige og for lidt om hovedpersonen Birger. Det gør bogen lidt langtrukken. At Middelalderens Carl Hamilton Arn mangler er en anden grund. Det er dog set i sammenligning med selve trilogien. Bogen er en god bog, og noget af det bedste Jan Guillou har skrevet inden for de sidste par år.
Jeg har læst de fleste af Jan Guillous bøger, og han er faldet noget af på den de sidste år.
Tempelriddertrilogien (Vejen til Jerusalem, Tempelridderen og Riget ved vejens ende) kan jeg dog varmt anbefale.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar